Outsourcing

Når I outsourcer lønopgaven til os, overtager vi hele kørslen fra A til Z, så I kan bruge tiden på jeres forretning i stedet for på deadlines, satser og indberetninger.

Sådan arbejder vi med jeres løn

Løn er en af de opgaver, hvor konsekvenserne af fejl rammer hurtigt og direkte hos medarbejderne. Vi kan ikke garantere, at der aldrig sker en fejl, men vi bruger en stor del af vores tid på kontroller og afstemninger, netop for at holde fejlene på et minimum og fange dem, inden lønnen er udbetalt.

Vi arbejder i jeres eget system, og vi er hjemme i blandt andet Epos, LessorLøn, Zenegy, Danløn, Dataløn og Flexløn, så I skal ikke skifte for at komme i gang. Enkelte ting vil ændre sig hos jer, blandt andet skal jeres input til lønnen leveres gennem vores portal. Til gengæld sørger vi for, at omlægningen er så lille som mulig, og at der bliver skåret mere arbejde væk, end der kommer til. Det skal kunne betale sig at outsource lønnen, ellers giver det ingen mening.

Kan tilkøbes

Refusionssager ved sygdom og barsel er ikke en del af den faste aftale, men vi kan varetage dem for jer, hvis I ønsker det. Det aftales særskilt.

Sikkerhed og persondata

Løn er personoplysninger om alle jeres medarbejdere. Når vi kører jeres løn, gør vi det som databehandler på jeres vegne, og vi indgår en databehandleraftale, inden vi går i gang.

I praksis betyder det:

  • Vi arbejder i jeres eget lønsystem, så jeres data bliver liggende hos jeres egen systemleverandør.
  • Input til lønnen leveres gennem vores portal, ikke som vedhæftede filer i almindelig mail.
  • I får oplyst, hvilke underdatabehandlere vi anvender, og besked hvis de ændrer sig.

Hvorfor os

Vi er et konsulenthus med løn som eneste speciale. Hos os taler I med de samme mennesker hver gang, og I ved altid, hvem der kører jeres løn. Vi ser samtidig på processen undervejs, så I ikke bare får driften løst, men også får ryddet op i de arbejdsgange, der koster tid hver måned.

Er lønnen i dag afhængig af én person i huset, er det en risiko, der først bliver synlig den dag, personen ikke er der. Outsourcing fjerner den afhængighed, uden at I mister overblikket.

Pris

Prisen afhænger af antal medarbejdere og opgavens kompleksitet. Vi giver altid et fast tilbud, så I kender omkostningen på forhånd.

Det får I

Gennemgang af tal og grafer på et møde

Skriv til os


Vi behandler jeres henvendelse fortroligt og bruger kun oplysningerne til at besvare den. Læs mere i vores privatlivspolitik. Send ikke CPR-numre eller andre følsomme oplysninger via formularen.

Kontakt

Fortæl kort om jeres virksomhed og antal medarbejdere, så vender vi tilbage med et fast tilbud.

+45 88 92 06 07

post@stipendia.dk